Gå til hovedtekst

Problemer med USB-forbindelse

Hvis den printer, der er tilsluttet computeren via USB, ikke kan genkendes, skal du tjekke følgende punkter.

Følgende problemer kan opstå, selvom USB-forbindelsen registreres.

  • Udskrivning (scanning) er langsom.
  • Hi-Speed USB-forbindelsen fungerer ikke korrekt.
  • En meddelelse som "Denne enhed kan arbejde hurtigere (This device can perform faster)" vises. (Windows)

I så fald skal du tjekke følgende.

Bemærk

  • Hvis dit systemmiljø ikke understøtter Hi-Speed USB, bruger printeren en lavere hastighed (Full-Speed eller Low-Speed). I dette tilfælde fungerer printeren korrekt, men udskrivningshastigheden (eller scanningshastigheden) kan være langsommere på grund af kommunikationshastigheden.

USB-forbindelsen blev ikke genkendt

  1. Kontrol 1 Tjek, at printeren er tændt.

  2. Kontrol 2 Tag USB-kablet ud af printeren og computeren, og tilslut det derefter igen.

    Som vist på illustrationen herunder sidder USB-porten bag på printeren.

    printer med usb-kabel

    Vigtigt

    • Tjek retningen af "Type B"-stikket, og slut det til printeren. Du kan finde flere oplysninger i brugervejledningen, som fulgte med USB-kablet.
  3. Kontrol 3 Tjek, at Aktiver tovejsunderstøttelse (Enable bidirectional support) er valgt i arket Porte (Ports) i dialogboksen Printeregenskaber (Printer properties). (Windows)

    Hvis ikke, skal du vælge denne indstilling for at aktivere tovejsunderstøttelse.

USB-forbindelsen fungerer ikke korrekt

  1. Kontrol Kontroller følgende for at sikre, at dit systemmiljø understøtter Hi-Speed USB-forbindelse.

    • De typer USB-kabler, som kan bruges, afhænger af din printer. Tjek formen af USB-kabelstikket på printeren.

    • Understøtter USB-porten på computeren Hi-Speed USB-forbindelse?

    • Understøtter USB-kablet eller USB-hubben Hi-Speed USB-forbindelse?

      Sørg for at bruge et certificeret Hi-Speed USB-kabel. Det anbefales, at USB-kablet højest er ca. 3 meter/10 fod langt.

    • Fungerer Hi-Speed USB-driveren korrekt på din computer?

      Sørg for, at den nyeste Hi-Speed USB-driver fungerer korrekt, og installer den nyeste version af Hi-Speed USB-driveren på din computer, hvis det er nødvendigt.

    Vigtigt

    • Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte producenten af din computer, USB-kablet eller USB-hubben.