Generelle bemærkninger (Scannerdriver)
Scannerdriveren har følgende begrænsninger. Vær opmærksom på disse faktorer, når du anvender scannerdriveren.
Scannerdriverens begrænsninger
- Hvis computeren deles af flere brugere, eller når du har logget af og på igen, kan der forekomme en meddelelse om, at scannerdriveren er i brug. Hvis dette er tilfældet, skal du fjerne USB-kablet fra computeren, og tilslutte det igen.
-
Scanningen kan mislykkes, hvis computeren er blevet aktiveret efter slumretilstand, mens scannerdriveren er aktiveret. Hvis dette er tilfældet, skal du benytte følgende fremgangsmåde og udføre scanningen igen.
- Sluk for maskinen.
- Afslut scannerdriveren, og tag derefter USB-kablet ud af computeren, og tilslut det igen.
- Tænd for maskinen.
- Forbind ikke to eller flere scannere eller multifunktionsprintere med scannerfunktion til den samme computer på samme tid. Hvis flere scannerenheder er tilsluttet, vil du eventuelt opleve fejl, når du forsøger at få adgang til enhederne.
- Hvis du bruger en netværkskompatibel model, som er forbundet med et netværk, kan der ikke opnås adgang til maskinen fra flere computere samtidigt.
- Hvis du bruger en netværkskompatibel model, som er forbundet med et netværk, tager scanningen længere tid end normalt.
- Kontroller, at du har tilstrækkelig tilgængelig diskplads, når du scanner store billeder ved høj opløsning. Der skal f.eks. være mindst 300 MB ledig diskplads, hvis du skal scanne et A4-dokument ved 600 dpi i fuldfarve.
- Undlad at sætte computeren i dvale- eller slumretilstand, mens scanningen udføres.