Gå til hovedtekst

Håndtering af strømforsyning til Printer

Denne funktion gør det muligt at håndtere printerens strømforsyning via Canon IJ Printer Assistant Tool.

Strømforsyning afbrudt (Power Off)

Funktionen Strømforsyning afbrudt (Power Off) slukker for printeren. Når du bruger denne funktion, vil du ikke kunne tænde for printeren fra Canon IJ Printer Assistant Tool.

  1. Åbn Canon IJ Printer Assistant Tool

  2. Sluk for strømmen

    Klik på Strømforsyning afbrudt (Power Off). Når der vises en bekræftelsesmeddelelse, skal du klikke på OK.

    Der slukkes for printeren.

Automatisk strømforsyning (Auto Power)

Automatisk strømforsyning (Auto Power) giver dig mulighed for at angive Aktiver automatisk strømforsyning (Auto Power On) og Sluk automatisk strømforsyning efter (Auto Power Off).
Funktionen Aktiver automatisk strømforsyning (Auto Power On) tænder automatisk for printeren, når der modtages data.
Funktionen Sluk automatisk strømforsyning efter (Auto Power Off) slukker automatisk for printeren, når der ikke er nogen aktivitet fra printerdriveren eller printeren i et angivet tidsrum.

  1. Åbn Canon IJ Printer Assistant Tool

  2. Tjek, at printeren er tændt, og klik derefter på Automatisk strømforsyning (Auto Power)

    Dialogboksen Indstillinger for automatisk strømforsyning (Auto Power Settings) åbnes.

    Bemærk

    • Hvis printeren er slukket, eller hvis kommunikationen mellem printeren og computeren er slået fra, vises der muligvis en fejlmeddelelse, fordi computeren ikke kan identificere printerens status.
      Hvis dette forekommer, skal du klikke på OK for at få vist de indstillinger, der senest er angivet på computeren.
  3. Angiv evt. følgende indstillinger:

    Aktiver automatisk strømforsyning (Auto Power On)
    Vælg indstillingen, der automatisk tænder for strømmen.
    Vælg Fra (Off) for at deaktivere funktionen, der automatisk aktiverer strømforsyningen.
    Tjek, at printeren er tændt inden konfigurationen.
    Vælg Til (On) for at tænde printeren automatisk, når der sendes udskriftsdata til den.
    Sluk automatisk strømforsyning efter (Auto Power Off)
    Angiv tidsrummet på listen. Når dette tidsrum forløber uden nogen aktiviteter fra printerdriveren eller printeren, slukkes der automatisk for printeren.
    Benyt indstillingerne for Ingen LAN-/USB-forbindelse (No LAN/USB Connection), hvis alle følgende betingelser er overholdt.
    • Alle LAN-indstillinger i printerindstillingerne er deaktiveret
    • Der er ingen USB-forbindelse til en pc
    Ellers skal du benytte indstillingerne for LAN-/USB-forbindelse (LAN/USB Connection).

    Bemærk

    • Hvis du aktiverer Aktiver automatisk strømforsyning, deaktiverer Sluk automatisk strømforsyning efter eller forlænger tiden for Sluk automatisk strømforsyning efter, vil strømforbruget blive øget.
  4. Anvend indstillingerne

    Klik på OK. Når der vises en bekræftelsesmeddelelse, skal du klikke på OK.

    Herefter aktiveres indstillingen. Når du vil deaktivere denne funktion, skal du vælge Fra (Off) på listen efter samme fremgangsmåde.

Bemærk

  • Når printeren er slukket, vil meddelelsen på Canon IJ-statusovervågningen variere, afhængig af indstillingen for Aktiver automatisk strømforsyning (Auto Power On).
    Når indstillingen er Til (On), vises "Printeren er på standby". Når indstillingen er Fra (Off), vises "Kan ikke kommunikere med printer".