Gå til hovedtekst

Optimal fotoudskrivning af billeddata

Ved udskrivning af billeder, der er taget med digitale kameraer, kan det af og til virke, som om udskriftens farvetoner adskiller sig fra dem i det faktiske billede eller dem, der vises på skærmen.
Hvis du ønsker, at udskriftsresultatet skal være så tæt på de ønskede farvetoner som muligt, skal du vælge en udskrivningsmetode, som passer bedst til formålet eller det program, du anvender.

Farvestyring

Enheder som f.eks. digitale kameraer, scannere, computerskærme og printere håndterer farver forskelligt. Farvestyring (farvematching) er en metode, som håndterer enhedsafhængige "farver" som et fælles farveområde.

I Windows er farvestyringssystemet "ICM" indbygget i operativsystemet.
sRGB er et af de fælles farveområder, der anvendes hyppigt.

ICC-profiler konverterer enhedsafhængige "farver" til et fælles farveområde. Ved at anvende en ICC-profil og foretage farvestyring kan du afgrænse billeddataenes farveområde inden for det farvegengivelsesområde, som printeren kan udskrive i.

Bemærk

  • Normalt gemmes billedfiler i JPEG-format. Nogle digitale kameraer giver dig mulighed for at gemme billeder i et format, der kaldes RAW. RAW-data refererer til et format til billedlagring, der kræver en computer for at fremkalde billedet. Du kan indlejre et inputmærke for ICC-profilen i en RAW-fil ved brug af et specialprogram.

Valg af en udskriftsmetode som passer til billeddataene

Den anbefalede udskrivningsmetode afhænger af det farveområde, som er indlejret i billeddataene eller det program, der skal bruges.

Der findes to gængse udskrivningsmetoder.
Kontroller farveområdet for billeddataene og det program, der skal bruges, og vælge derefter den udskrivningsmetode, der passer til dit formål.

Justering af farver med printerdriveren
I dette afsnit beskrives fremgangsmåden for udskrivning af data ved brug af farvekorrektionsfunktionen i printerdriveren.
Vælg denne funktion, hvis du vil udskrive billeder, der er tæt på dem, der vises på skærmen, for eksempel hvis du har korrigeret farverne, mens du har kontrollerede udskriftsbilledet på skærmen.
Udskrivning med ICC-profiler
Beskriver fremgangsmåden for udskrivning med effektiv brug af farveområdet i billeddataene.
Du kan udskrive med et fælles farverum ved at konfigurere programmet og printerdriveren, så farvestyringen svarer til input-ICC-profilen i billeddataene.
Fremgangsmåden ved konfigurationen af printerdriveren afhænger af, hvilket program der anvendes.