Gå til hovedtekst

Angivelse af farvekorrektion

Du kan vælge den farvekorrektionsmetode, som passer til den type dokument, du vil udskrive.
Normalt justerer printerdriveren farverne vha. Canon Digital Photo Color, sådan at data udskrives med de farvetoner, som foretrækkes af de fleste mennesker.

Hvis du vil udskrive ved at udnytte farverummet (sRGB) i billeddataene effektivt eller ved at angive en ICC-profil til udskrivning i programsoftwaren, skal du vælge ColorSync. Hvis du vil udskrive ved at få printerdriveren til at rette farverne, skal du vælge Canon-farvetilpasning (Canon Color Matching).

Sådan angives farvekorrektion:

  1. Vælg Farvetilpasning (Color Matching) i lokalmenuen i Udskriftsdialog

    figur: Farvetilpasning i udskriftsdialogen
  2. Vælg farvekorrektion.

    Vælg det element nedenfor, der passer til formålet.

    ColorSync
    Udfør farvekorrektion ved hjælp af ColorSync.
    Canon-farvetilpasning (Canon Color Matching)
    Når du bruger Canon Digital Photo Color, kan du udskrive med farvetoner, som foretrækkes af de fleste mennesker.
  3. Fuldfør konfigurationen

    Klik på Udskriv (Print).
    Når du foretager udskrivningen, udskrives dokumentdataene med den angivne farvekorrektion.

Vigtigt

  • Afhængigt af programmet kan Canon-farvetilpasning (Canon Color Matching) muligvis ikke vælges, når der er angivet en ICC-profil til udskrivning i det pågældende program, fordi ColorSync vælges automatisk.
  • Indstillingen Kvalitet og medier (Quality & Media) er nødvendig, selv når ColorSync eller Canon-farvetilpasning (Canon Color Matching) er valgt.