Gå til hovedtekst

Ændring af betjeningstilstand for Printer

Skift om nødvendigt mellem flere forskellige tilstande for betjening af printer.

Proceduren for konfiguration af Tilpasset (Custom Settings) er følgende:

  1. Sørg for, at printeren er tændt, og vælg derefter Tilpasset (Custom Settings) i pop op-menuen i Canon IJ Printer Utility

    Bemærk

    • Hvis computeren ikke kan kommunikere med printeren, kan der blive vist en meddelelse, fordi computeren ikke kan få adgang til de funktionsoplysninger, der er angivet på printeren.
      Hvis dette forekommer, skal du klikke på Annuller (Cancel) for at få vist de indstillinger, der senest er angivet på computeren.
  2. Angiv evt. følgende indstillinger:

    Blækkets tørretid (Ink Drying Wait Time)
    Du kan angive længden på printerens hviletid, før udskrivningen af den næste side begynder. Når du flytter skyderen mod højre, øges hviletiden, og når du flytter skyderen mod venstre, reduceres hviletiden.
    Hvis papiret bliver plettet, fordi den næste udskrevne side føres ud, før blækket på den udskrevne side er tørt, kan du angive en længere ventetid for blæktørring.
    Hvis ventetiden for blæktørring reduceres, øges udskrivningshastigheden.
    Undgå papirafskrabning (Prevent paper abrasion)
    Printeren kan øge mellemrummet mellem printhovedet og papiret ved udskrivning med høj densitet for at undgå papirafskrabning.
    Markér dette afkrydsningsfelt for at undgå papirafskrabning.
    Juster hoveder manuelt (Align heads manually)
    Normalt er funktionen Printhovedjustering (Print Head Alignment) i Testudskrift (Test Print) i lokalmenuen i Canon IJ Printer Utility indstillet til automatisk hovedjustering, men du kan ændre den til manuel hovedjustering.
    Hvis udskriftsresultaterne fra den automatisk printhovedjustering ikke er tilfredsstillende, skal du udføre en manuel hovedjustering.
    Marker dette afkrydsningsfelt for at udføre manuel hovedjustering. Fjern markeringen af dette afkrydsningsfelt for at udføre automatisk hovedjustering.
    Registrer ikke uoverens. i papirindstil. ved udskriv. fra computer (Don't detect mismatch of paper settings when printing from computer)
    Når du udskriver dokumenter fra din computer, og papirindstillingerne i udskriftdialogen og papiroplysningerne fra kassetten, der er registreret i printeren, ikke stemmer overens, deaktiverer denne indstilling meddelelsesvisning og giver dig mulighed for at fortsætte udskrivning.
    Hvis du vil deaktivere uoverensstemmelser i papirindstillinger, skal du vælge dette afkrydsningsfelt.
  3. Anvend indstillingerne

    Klik på Anvend (Apply), og klik på OK, når bekræftelsesmeddelelsen vises.

    Printeren anvender derefter de ændrede indstillinger.