Om firewall

En firewall er en funktion i det sikkerhedsprogram, der er installeret på computeren eller i computerens operativsystem. Det er et system, der er designet til at forhindre uautoriseret adgang til et netværk.

Forsigtighedsregler, når en firewall-funktion er aktiveret

  • En firewall-funktion kan begrænse kommunikationen mellem en printer og en computer. Dette kan deaktivere opsætningen af og kommunikationen med printeren.

  • Under opsætning af printeren bliver du muligvis bedt om at aktivere eller deaktivere kommunikationen afhængigt af firewall-funktionen i sikkerhedsprogrammet eller operativsystemet. I så fald skal du vælge at aktivere kommunikationen.

  • Ved brug af IJ Network Tool bliver du muligvis bedt om at aktivere eller deaktivere kommunikationen afhængigt af firewall-funktionen i sikkerhedsprogrammet. I så fald skal du vælge at aktivere kommunikationen.

  • Hvis du ikke kan konfigurere printeren, skal du midlertidigt deaktivere firewall-funktionen i sikkerhedsprogrammet eller operativsystemet.

    Vigtigt

    • Hvis du har deaktiveret firewall-funktionen, skal du koble dit netværk fra internettet.

  • Visse programmer (som f.eks. netværkskonfigurationsprogrammet) tilsidesætter indstillinger for firewalls. Kontroller programmets indstillinger i forvejen.

  • Hvis den printer, du anvender, er indstillet til Hent IP-adresse automatisk (Get IP address automatically), skifter IP-adressen, hver gang printeren opretter forbindelse til netværket. Dette kan deaktivere opsætningen af og kommunikationen med printeren afhængigt af firewall-indstillingerne. I så fald skal du enten ændre firewall-indstillingerne eller tildele en fast IP-adresse til printeren. Der kan angives en IP-adresse ved hjælp af IJ Network Tool.

    Ændring af indstillingerne på arket Trådløs LAN

    Ændring af indstillingerne på arket Kabel-LAN

    Når der tildeles en fast IP-adresse til printeren, skal der angives en IP-adresse, som computeren kan kommunikere med.

Bemærk

  • Hvis du vil have vist firewall-indstillingerne for operativsystemet eller for sikkerhedsprogrammet, skal du se brugervejledningen til computeren eller programmet eller kontakte den pågældende producent.