Printerens værktøjer og funktioner til selvdiagnosticering
Brug printerens funktion til selvdiagnosticering til at tjekke printerstatus.
Udskrivning af netværksindstillinger
Du kan udskrive og tjekke indstillingerne for det netværk, som printeren er tilsluttet. Oplysningerne om netværksindstillingerne udskrives på engelsk.
Du kan også tjekke de statuskoder, som vises af funktionen til selvdiagnosticering, for at finde ud af, hvad der skal gøres.
Se siden nedenfor for at få flere oplysninger.
Wi-Fi Connection Assistant
Wi-Fi Connection Assistant (tidligere IJ Network Device Setup Utility) er et hjælpeprogram til at tjekke og diagnosticere status for printeren og en computer, hvor Wi-Fi Connection Assistant er installeret, og derefter løse problemet med forbindelsen mellem computeren og printeren.
Windows-versionen af Wi-Fi Connection Assistant kan også udføre følgende.
- Søg efter printere på netværket, og udfør den indledende netværksopsætning for at registrere printere.
- Forbind en printer og en computer med et USB-kabel, og udfør derefter den indledende netværksopsætning (kun for nogle modeller).
- Reparer automatisk en port, der er indstillet til udskrivning med en printer.
- Skift indstillingerne for den tilsluttede printer.
Hent Wi-Fi Connection Assistant via nedenstående link, og installer den på computeren.
Canon PRINT (for Windows og macOS)
Canon PRINT (tidligere Canon Inkjet Smart Connect) til Windows og macOS er et program, der giver dig mulighed for nemt at bruge funktionerne på din printer.
Brug dette program til at gøre følgende:
Udskriv og scan enkelt og nemt.
Få adgang til fjernbrugergrænsefladen (tilgængelig ved forbindelse via USB) uden at tjekke IP-adressen.
Se hurtigt oplysninger om din printer, f.eks. printerens fejlstatus, resterende blækniveauer og netværksoplysninger.
Hvis du bruger den nyeste version af dette program, kan du på nogle modeller også tjekke oplysninger om printerens netværksforbindelse (statuskode).
Hent programmet fra følgende side, og installer det på din computer.
-
Installer Windows-versionen af programmet.
-
Installer macOS-versionen af programmet.
Fjernbrugergrænseflade
Tjek printeroplysningerne, og skift printerindstillinger ved hjælp af webbrowseren på din smartphone, tablet eller computer.
Hvis du vil se printeroplysninger og ændre printerens indstillinger, skal du åbne fjernbrugergrænsefladen ved at gå til printerens IP-adresse i webbrowseren.
Hvis du bruger Canon PRINT, kan du få adgang til din printer uden at tjekke dens IP-adresse. Du kan også få adgang til printeren med en USB-forbindelse.
Bemærk
-
Inden du starter fjernbrugergrænsefladen første gang, skal du ændre den administratoradgangskode, der er angivet som standard. Noter den nye adgangskode ned, så du ikke glemmer den.
Sikkerhedspolitik
Sikkerhedspolitik er en funktion, der giver sikkerhedsadministratoren mulighed for at konfigurere indstillinger, som er relateret til sikkerhed i en virksomhed, på alle destinationsprintere. Der kan indstilles et sikkerhedsniveau, som er angivet af sikkerhedsadministratoren, på de destinationsprintere, der skal administreres.
Kun et begrænset antal modeller til forbrugersegmentet har denne funktion.
Hvis du vil have flere oplysninger om handlinger og indstillinger, der er begrænset af denne funktion, skal du kontakte netværksadministratoren eller sikkerhedsadministratoren. Hvis du modtager instruktioner vedrørende indstillinger fra netværksadministratoren eller sikkerhedsadministratoren, skal du følge instruktionerne.
Guide til sikkerhedsindstillinger
Denne funktion indstiller sikkerheden med udgangspunkt i seks mønstre, som er baseret på de miljøer, hvor printerne er installeret. Kun et begrænset antal modeller til forbrugersegmentet har denne funktion.
Hvis du vil have flere oplysninger de enkelte indstillinger til denne funktion, skal du kontakte netværksadministratoren eller sikkerhedsadministratoren.
