Indsætning af billeder
På redigeringsskærmbilledet Opret eller åbn elementer (Create or Open Items) kan du sætte billeder fra materialeområdet, billeder, der er gemt på en computer, eller scannede billeder ind i dine elementer.
- Indsætning af billeder fra materialeområdet
- Indsætning af billeder, der er gemt på en computer
- Scanning og indsætning af billeder
Vigtigt
- Denne funktion er muligvis ikke tilgængelig, når der bruges kvalitetsindhold.
Bemærk
- Se "Redigeringsskærmbilledet Opret eller åbn elementer" for at få oplysninger om, hvordan du skifter til redigeringsskærmbilledet Opret eller åbn elementer (Create or Open Items).
- Collageredigering bruges som et eksempel i de følgende beskrivelser. Skærmbillederne kan variere afhængigt af, hvad du opretter.
Indsætning af billeder fra materialeområdet
Du kan indsætte billeder i området Materialer i dine layoutrammer i dit element eller udskifte billeder.
-
På redigeringsskærmbilledet Opret eller åbn elementer (Create or Open Items) skal du vælge et billede i materialeområdet.
Bemærk
- Hvis du vil føje et billede til materialeområdet, skal du markere det i dialogboksen Åbn (Open) ved at klikke på Tilføj billede (Add Image) nederst på skærmen. Du kan også tilføje et billede ved at vælge miniaturen i en hvilken som helst visning og derefter trække og slippe det i titlen i menuen Global.
-
Træk og slip det ind i en layoutramme i dit element.
Når du flytter et billede til en layoutramme, vises der et pileikon på billedet.
Indsætning af billeder, der er gemt på en computer
Du kan indsætte billeder, der er gemt på en computer, i dine layoutrammer i dit element eller udskifte billeder.
-
I området Rediger på redigeringsskærmbilledet Opret eller åbn elementer (Create or Open Items) skal du højreklikke på et billede, en layoutramme eller baggrunden og derefter klikke på Indsæt/udskift billede (Insert/Replace Image) i den viste menu.
Dialogboksen Åbn (Open) vises.
Bemærk
- For at indsætte et billede, der er gemt på en computer, i baggrunden skal du sætte et flueben ud for Foto (Photo) i dialogboksen Vælg baggrund (Select Background).
-
Vælg det eller de billeder, du vil tilføje.
Billedet indsættes i layoutrammen eller elementets baggrund og føjes til materialeområdet.
Scanning og indsætning af billeder
Du kan scanne og indsætte dine favoritfotos i f.eks. dine elementer. Du kan scanne via nogle enkle trin eller via ScanGear (scannerdriver).
-
Placer emnet på pladen eller ADF (automatisk dokumentføder).
Bemærk
- Se "Placering af emner (når der scannes fra en computer)" for din model fra Startside i Online vejledning for at få oplysninger om, hvordan du placerer emner.
-
I området Rediger på redigeringsskærmbilledet Opret eller åbn elementer (Create or Open Items) skal du højreklikke på et billede, en layoutramme eller baggrunden og derefter vælge Brug scannet billede (Use Scanned Image) i den viste menu.
Bemærk
- For at indsætte et scannet billede på baggrunden skal du sætte et flueben ud for Foto (Photo) i dialogboksen Vælg baggrund (Select Background).
-
I menuen Brug scannet billede (Use Scanned Image) skal du klikke på Scan via driver (Scan via Driver) eller Automatisk scanning (Auto Scan).
Når Scan via driver (Scan via Driver) er valgt:
Skærmbilledet ScanGear vises. Du kan scanne i den tilstand, du ønsker.
Se "Scanning med avancerede indstillinger ved hjælp af ScanGear (scannerdriver)" for din model fra Hjem i Online vejledning for at få yderligere oplysninger.
Når Automatisk scanning (Auto Scan) er valgt:
Scanningen startes. Elementer registreres automatisk.
Bemærk
- For at angive scannings-/lagringsindstillingerne skal du klikke på Scanningsindstillinger... (Scan Settings...) i menuen Brug scannet billede (Use Scanned Image). Se "Dialogboksen Indstillinger (ScanGear)" eller "Dialogboksen Indstillinger (automatisk scanning)" for din model fra Hjem i Online vejledning for at få yderligere oplysninger.