Printeren kan ikke findes i trådløst LAN
-
Kontrol 1 Sørg for, at printeren er tændt.
-
Kontrol 2 Kontroller, at Wi-Fi-lampen på forsiden af printeren lyser.
Hvis Wi-Fi-lampen er slukket, er trådløst LAN ikke aktivt.
Hvis du vil aktivere trådløst LAN, skal du trykke på knappen FORTSÆT/ANNULLER (RESUME/CANCEL) og holde den nede, indtil lampen POWER blinker hvidt 10 gange, hvorefter knappen slippes.
Trådløst LAN er aktiveret, og Wi-Fi-lampen er tændt.
-
Kontrol 3 Når printeren er sluttet midlertidigt til computeren ved hjælp af et USB-kabel, skal du sørge for, at USB-kablet er korrekt tilsluttet.
Når du opsætter den trådløse LAN-forbindelse med et USB-kabel eller ændrer indstillingerne for trådløst LAN ved hjælp af IJ Network Tool, skal du forbinde printeren og computeren korrekt.
Tilslutning af printeren til computeren ved hjælp af et USB-kabel
-
Kontrol 4 Kontroller, at printerens installation er fuldført.
Hvis ikke, skal du udføre netværksopsætning med installations-cd-rom'en eller udføre den i henhold til instruktionerne på vores websted.
-
Kontrol 5 Når der bruges IJ Network Tool, skal du klikke på Opdater (Update) for at søge efter printeren igen.
-
Kontrol 6 Når du søger efter en printer via et netværk, skal du kontrollere, at printeren er knyttet til porten.
Når Ingen driver (No Driver) vises under Navn (Name) i IJ Network Tool, er der ingen tilknytning. Vælg Tilknyttet port (Associate Port) i menuen Indstillinger (Settings), og tilknyt porten med printeren.
-
Kontrol 7 Kontrollér, at netværksindstillingerne i printeren er identiske med dem i adgangspunktet.
Se brugervejledningen, der blev leveret med adgangspunktet, eller kontakt producenten for at kontrollere indstillingerne for adgangspunktet, derefter kan du ændre indstillingerne for printeren.
-
Kontrol 8 Kontrollér, at signalet ikke blokeres.
Trådløs kommunikation mellem forskellige lokaler eller etager er generelt dårlig. Juster enhedernes placering.
-
Kontrol 9 Kontrollér, at printeren ikke er placeret alt for langt fra adgangspunktet.
Adgangspunktet er placeret indendørs og inden for det effektive område for trådløs kommunikation. Placer printeren inden for 50 m/164 ft. af adgangspunktet.
-
Kontrol 10 Kontrollér, at der ikke er nogen kilde med radiobølgeinterferens i nærheden.
Hvis en enhed (f.eks. en mikrobølgeovn), som bruger den samme båndvidde af frekvens som den trådløse station, er anbragt i nærheden, kan enheden forårsage interferens. Placer den trådløse station så langt væk fra kilden til interferens som muligt.
-
Kontrol 11 Kontrollér, at computerens netværksindstillinger er korrekte.
Kontroller, at computeren kan kommunikere med printeren og adgangspunktet via det trådløse netværk.
-
Kontrol 12 Kontrollér, at Aktiver tovejsunderstøttelse (Enable bidirectional support) er valgt under fanen Porte (Ports) i dialogboksen med egenskaber for printerdriveren.
-
Kontrol 13 Kontrollér, at firewallen i sikkerhedssoftwaren er deaktiveret.
Hvis firewall-funktionen på dit sikkerhedsprogram er tændt, kan der vises en meddelelse med en advarsel om, at Canon-programmet gør et forsøg på at få adgang til netværket. Hvis advarselsmeddelelsen vises, indstilles sikkerhedsprogrammet til altid at give tilladelse til adgang.
Hvis der bruges programmer, som skifter netværksmiljø, skal du kontrollere deres indstillinger. Nogle programmer vil aktivere en firewall som standard.
-
Kontrol 14 Når du bruger en router, skal du slutte printeren og computeren til LAN-siden (samme netværkssegment).
Hvis problemet ikke afhjælpes, skal du udføre konfigurationen med installations-cd-rom'en eller udføre den i henhold til instruktionerne på vores websted.