S720

Indtastning af tal, bogstaver og symboler

Maskinen giver dig mulighed for at indtaste tegn ved at vælge dem fra en tegnliste på skærmen, når du registrerer oplysninger såsom enhedsnavn, en modtagers navn til kodetastopkald osv.

Skift af inputtilstand

Maskinen har tre inputtilstande: små bogstaver, store bogstaver og tal (numerisk tilstand). Når du trykker på den midterste Funktion (Function)-knap (Aa1), skifter inputtilstanden i følgende rækkefølge: tilstanden med små bogstaver, tilstanden med store bogstaver og derefter numerisk tilstand.

 Bemærk

 Ved indtastning af enhedens telefonnummer eller indtastning af fax-/telefonnummer til kodetastopkald vises kun de tal og symboler, der er tilgængelige for den relevante indtastningstype, på skærmen.

Indtastning af tal, bogstaver og symboler

Tryk på knappen Op, Ned, Venstre og Højre (A) for at vælge tegnet, og tryk derefter på knappen OK (B).

Hvis du vil indtaste et mellemrum, skal du vælge Mellemr. (Space).

Hvis du vil slette det sidste tegn, du har indtastet, skal du trykke på højre Funktion (Function)-knap for at vælge Slet tegn (Del. character).

Når alle tegn er indtastet, skal du trykke på venstre Funktion (Function)-knap for at vælge Udført (Done).

Redigering af indtastede tal, bogstaver og symboler

Figur: LCD-display

Hvis du vil redigere indtastede tegn, skal du trykke på knappen Op eller Ned for at vælge indtastningskolonnen (C).


Tryk på knappen Venstre eller Højre for at placere markøren under den position, som du vil redigere.

 Hvis du vil indsætte et mellemrum

Vælg Mellemr. (Space), og tryk derefter på knappen OK.

 Hvis du vil indsætte et tegn

Vælg det tegn, du vil indsætte, og tryk derefter på knappen OK.

 Hvis du vil slette et tegn

Tryk på højre Funktion (Function)-knap for at vælge Slet tegn (Del. character). Hvis markøren står for enden af alle tegnene, og du vælger Slet tegn (Del. character), slettes tegnet til venstre for markøren (backspace).

Gå til toppen af siden