Gå til hovedtekst

Justering af printhovedet

Juster printhovedets position, hvis de udskrevne lige streger ikke er justeret korrekt, eller udskriftsresultaterne på anden vis er utilfredsstillende.

Bemærk

  • Hvis blækstanden er lav, udskrives justeringsarket for printhovedet ikke korrekt.

    Udskift den FINE-patron, hvis blækstand er lav.

Du skal forberede: et ark almindeligt papir i A4- eller Letter-størrelse (inkl. genbrugspapir)*

* Sørg for at bruge papir, der er hvidt og rent på begge sider.

  1. Kontroller, at maskinen er tændt.

  2. Ilæg et ark almindeligt papir i A4- eller Letter-format i den forreste bakke.

  3. Åben forsigtigt forlængeren til udbakken, åben udbakken til papir, og træk derefter støtten til udbakken ud.

  4. Udskriv justeringsarket for printhovedet.

    1. Tryk på knappen Opsætning (Setup).

      Skærmbilledet Opsætningsmenu (Setup menu) vises.

    2. Brug knappen Venstre eller Højre til at vælge Vedligeholdelse (Maintenance), og tryk derefter på knappen OK.

    3. Brug knappen Venstre eller Højre til at vælge Just. af printhoved (Head alignment), og tryk derefter på knappen OK.

      Figur: LCD-display

      Justeringsarket for printhovedet udskrives.

      Vigtigt

      • Rør ikke ved blækket på justeringsarket for printhovedet. Hvis arket bliver plettet eller rynket, scannes det muligvis ikke korrekt.
      • Hvis arket til printhovedjustering ikke blev udskrevet korrekt, skal du trykke på knappen Stop og derefter gentage proceduren forfra.
  5. Scan justeringsarket for printhovedet for at justere printhovedets position.

    1. Bekræft meddelelsen, og læg derefter justeringsarket for printhovedet på glaspladen.

      Placer justeringsarket for printhovedet MED UDSKRIFTSSIDEN NEDAD, og anbring mærket i arkets nederste højre hjørne ud for justeringsmærket .

      Bemærk

      • Justeringsarket for printhovedet kan ikke scannes, hvis det er lagt i ADF (automatisk dokumentføder).
    2. Luk forsigtigt dokumentdækslet, og tryk derefter på knappen Farve (Color) eller Sort (Black).

      Maskinen begynder at scanne justeringsarket for printhovedet, og printhovedpositionen justeres automatisk.

      Når justeringen af printhovedets position er færdig, skal du fjerne justeringsarket for printhovedet fra glaspladen.

      Vigtigt

      • Åben ikke dokumentdækslet eller fjern justeringsarket for printhovedet fra glaspladen, før justeringen af printhovedpositionen er fuldført.
      • Hvis der vises en fejlmeddelelse på LCD-displayet, skal du trykke på knappen OK for at slette fejlen og foretage det nødvendige.

Bemærk

  • Hvis de første udskrifter stadig ikke er tilfredsstillende efter justering af printhovedpositionen som beskrevet herover, skal printhovedpositionen justeres manuelt fra computeren.

  • Hvis du vil udskrive og kontrollere de aktuelle justeringsværdier, skal du vælge Hovedjust. udskrift (Print align value) i menuen Vedligeholdelse (Maintenance).