Rens printhovedet, hvis der mangler linjer, eller hvis der er vandrette hvide striber i det udskrevne dysetestmønster. Rensning afhjælper tilstopning af dyserne, og gendanner printhovedets tilstand. Der anvendes blæk til rensning af printhovedet, og printhovedet bør derfor kun renses, når det er nødvendigt.
Du skal forberede: et ark papir i A4- eller Letter-størrelse
Kontroller, at maskinen er tændt.
Ilæg et ark almindeligt papir i A4- eller Letter-format i den forreste bakke.
Åben forsigtigt forlængeren til udbakken, åben udbakken til papir, og træk derefter støtten til udbakken ud.
Rens printhovedet.
(1) Tryk på knappen MENU.
(2) Vælg Opsætning (Setup), og tryk derefter på knappen OK.
Skærmbilledet for opsætningsmenuen vises.
(3) Vælg Vedligeholdelse (Maintenance), og tryk derefter på knappen OK.
Skærmbilledet Vedligeholdelse (Maintenance) vises.
(4) Vælg Rensning (Cleaning), og tryk derefter på knappen OK.
Skærmbilledet til bekræftelse vises.
(5) Vælg Ja (Yes), og tryk derefter på knappen OK.
Maskinen begynder at rense printhovedet.
Udfør ikke andre handlinger, før maskinen er færdig med at rense printhovedet. Det tager ca. 1-2 minutter.
Skærmbilledet til bekræftelse af mønsterudskriften vises.
(6) Vælg Ja (Yes), og tryk derefter på knappen OK.
Dysetestmønsteret udskrives.
Undersøg dysetestmønsteret.
Gennemgang af dysetestmønsteret
Bemærk
Brug tilstandsknapperne eller knappen MENU for at få adgang til andre funktioner. Hvis problemet ikke er blevet løst, efter at du har udført en rensning af printhovedet to gange, skal du udføre en grundig rensning af printhovedet. |
Gå til toppen af siden |