Gå til hovedtekst

Automatisk lagring af modtagne faxer på et USB-flashdrev

Du kan gemme modtagne faxer automatisk på et USB-flashdrev som PDF-filer, når du modtager en fax.

Dette afsnit beskriver fremgangsmåden for aktivering af maskinen, så modtagne faxer automatisk gemmes på et USB-flashdrev.

Vigtigt

  • Fjern ikke USB-flashdrevet fra maskinen, når maskinen er indstillet til automatisk at gemme modtagne faxer på et USB-flashdrev.

  • Af sikkerhedsmæssige årsager og for at undgå uheld anbefales det, at du med jævne mellemrum laver en backup af faxer, der er gemt på et USB-flashdrev, på et andet medie.

  • Vi påtager os intet ansvar for fejl på eller tab af data, ligegyldigt hvad grunden dertil er, selv inden for garantiperioden.

  • Afventer dokumentbehandling. (Awaiting document processing.) vises på standbyskærmbilledet for fax, og faxerne gemmes i maskinens hukommelse, når de modtagne faxer ikke kan gemmes på USB-flashdrevet, fordi USB-flashdrevet ikke er isat, eller der ikke kan skrives til det.

    Du kan gemme de faxer, der er gemt i maskinens hukommelse, manuelt på USB-flashdrevet. Slet unødvendige faxer fra maskinens hukommelse, når de er gemt på USB-flashdrevet.

    Lagring af et dokument i maskinens hukommelse på et USB-flashdrev

    Sletning af et dokument i maskinens hukommelse

  1. Kontrollér, at maskinen er tændt.

  2. Sæt USB-flashdrevet i USB-flashdrevporten.

  3. Vælg Opsætning (Setup) på skærmbilledet HJEM.

    LCD og kontrolpanel

  4. Vælg Enhedsindstillinger (Device settings), og tryk derefter på knappen OK.

  5. Brug knappen OPNED til at vælge Faxindstillinger (FAX settings), og tryk derefter på knappen OK.

  6. Brug knappen OPNED til at vælge Autolagringsindstilling (Auto save setting), og tryk derefter på knappen OK.

  7. Brug knappen OPNED til at vælge TIL (ON), og tryk derefter på knappen OK.

  8. Brug knappen OPNED til at vælge USB-flashdrev (USB flash drive), og tryk derefter på knappen OK.

Bemærk

  • Du kan gemme op til 250 sider fax som én PDF-fil.

  • Du kan gemme op til 2000 PDF-filer på et USB-flashdrev.

  • Hvis USB-flashdrevet fjernes eller dets hukommelse opbruges, mens der gemmes faxer, vises der en fejlmeddelelse på LCD-displayet. Tryk på knappen OK for at slette fejlen.

  • Mappenavnet og filnavnet for de faxer, der er gemt på USB-flashdrevet, er som følger:

    • Mappenavn: CANON_SC\FAXDOC\0001

    • Filnavn (filtype: PDF): Løbende numre, der starter fra FAX_0001

    • Fildato: Maskinens dato og klokkeslæt for lagringstidspunktet.

      Du kan finde detaljer om, hvordan du indstiller dato og klokkeslæt:

      Indstilling af dato og klokkeslæt

  • Når USB-flashdrevet fjernes, skal Autolagringsindstilling (Auto save setting) indstilles til FRA (OFF).