Sørg for at kontrollere papirindstillingerne inden udskrivning
Inden udskrivning skal du foretage papirindstillinger i kontrolpanelet eller på computerskærmen.
Der findes forskellige typer papir, såsom papir med en særlig belægning på overfladen, til udskrivning af fotos med optimal kvalitet, og papir, der egner sig til dokumenter.
Hver medietype har forskellige forhåndsindstillinger (hvordan blæk bruges og sprøjtes, afstand fra dyser osv.), der giver dig mulighed for at udskrive den pågældende type med den optimale billedkvalitet. Forkerte papirindstillinger kan medføre ringe farvekvalitet på udskrivningen eller ridser på den udskrevne overflade.
Hvis du kan se sløring eller ujævne farver, skal du forøge indstillingen for udskriftskvalitet og prøve at udskrive igen.