S503

Justering af printhovedet

Juster printhovedets position, hvis de udskrevne lige streger ikke er justeret korrekt, eller udskriftsresultaterne på anden vis er utilfredsstillende.

 Bemærk

 Hvis blækstanden er lav, udskrives justeringsarket for printhovedet ikke korrekt. Udskift den FINE-patron, hvis blækstand er lav.

Udskiftning af en FINE-patron


Du skal forberede: et ark almindeligt papir i A4- eller Letter-størrelse (inkl. genbrugspapir)*

* Sørg for at bruge papir, der er hvidt og rent på begge sider.

  1. Kontroller, at maskinen er tændt.

  1. Læg et ark almindeligt papir i A4- eller Letter-størrelse i den bagerste bakke.

  1. Træk udbakken til papir og forlængeren til udbakken ud.

  1. Hold knappen Stop nede, indtil Alarm-lampen blinker orange 4 gange, og slip derefter knappen med det samme.

Justeringsarket for printhovedet udskrives.

 Vigtigt

 Rør ikke ved blækket på justeringsarket for printhovedet.

 Undgå, at justeringsarket for printhovedet bliver tilsmudset. Hvis arket bliver plettet eller rynket, scannes det muligvis ikke korrekt.

 Hvis arket til printhovedjustering ikke blev udskrevet korrekt, skal du trykke på knappen Stop og derefter gentage proceduren forfra.

  1. Scan justeringsarket for printhovedet for at justere printhovedets position.

(1) Placer justeringsarket for printhovedet på glaspladen.

Placer justeringsarket for printhovedet MED UDSKRIFTSSIDEN NEDAD, og anbring mærket i arkets nederste højre hjørne ud for justeringsmærket .

(2) Luk forsigtigt dokumentdækslet, og tryk derefter på knappen Farve (Color) eller knappen Sort (Black).

Maskinen begynder at scanne justeringsarket for printhovedet, og printhovedpositionen justeres automatisk.

Justeringen af printhovedets position er færdig, når TIL (ON)-lampen blinker og derefter lyser grønt.

Fjern justeringsarket for printhovedet fra glaspladen.

 Vigtigt

 Åben ikke dokumentdækslet eller fjern justeringsarket for printhovedet fra glaspladen, før justeringen af printhovedpositionen er fuldført.

 Hvis justeringen af printhovedpositionen ikke lykkes, blinker Alarm-lampen orange. Tryk på knappen Stop for at slette fejlen, og udfør derefter de nødvendige handlinger.

Hvis der opstår en fejl

 Bemærk

 Hvis de første udskrifter stadig ikke er tilfredsstillende efter justering af printhovedpositionen som beskrevet herover, skal printhovedpositionen justeres manuelt fra computeren.

Justering af printhovedets position fra din computer

 Hvis du vil udskrive og kontrollere de aktuelle værdier for justeringen af printhovedets position, skal du trykke på knappen Stop og holde den nede, indtil lampen Alarm blinker orange 6 gange, og derefter slippe knappen med det samme.

Gå til toppen af siden