Gå til hovedtekst

Rensning af printhovedet

Rens printhovedet, hvis der mangler linjer, eller hvis der er vandrette hvide striber i det udskrevne dysetestmønster. Rensning afhjælper tilstopning af dyserne, og gendanner printhovedets tilstand. Der anvendes blæk til rensning af printhovedet, og printhovedet bør derfor kun renses, når det er nødvendigt.

Bemærk

  • Du kan også rense printhovedet ved hjælp af en computer. Hvis der bruges en computer, skal du vælge den blækgruppe, der skal renses, og derefter starte rensning.

  • Ved rensning af printhovedet ved hjælp af kontrolpanelet, renses printhovedet for alle blækfarver.

Du skal forberede: et ark papir i A4- eller Letter-størrelse

  1. Kontroller, at maskinen er tændt.

  2. Læg et ark almindeligt papir i A4- eller Letter-størrelse i kassetten.

    Når du har sat kassetten i maskinen, vises skærmbilledet til registrering af papiroplysninger på LCD-displayet. Vælg A4 eller Letter under Sidestør. (Page size) og Almindeligt papir (Plain paper) under Type, og tryk derefter på knappen OK.

    Figur: LCD-display

    Hvis der vises en meddelelse på skærmen, skal du følge vejledningerne i meddelelsen for at fuldføre registreringen.

  3. Træk forlængeren til udbakken ud, og åbn derefter støtten til udbakken.

  4. Vælg Opsætning (Setup) på skærmbilledet HJEM, og tryk derefter på knappen OK.

    Skærmbilledet for opsætningsmenuen vises.

  5. Vælg Vedligeholdelse (Maintenance), og tryk derefter på knappen OK.

    Skærmbilledet Vedligeholdelse (Maintenance) vises.

  6. Vælg Rensning (Cleaning), og tryk derefter på knappen OK.

    Figur: LCD-display

    Skærmbilledet til bekræftelse vises.

  7. Vælg Ja (Yes), og tryk derefter på knappen OK.

    Maskinen begynder at rense printhovedet.

    Udfør ikke andre handlinger, før maskinen er færdig med at rense printhovedet. Det tager ca. 2 minutter.

    Skærmbilledet til bekræftelse af mønsterudskriften vises.

  8. Vælg Ja (Yes), og tryk derefter på knappen OK.

    Dysetestmønsteret udskrives.

  9. Undersøg dysetestmønsteret.

Bemærk