Maskinen kan ikke findes i det trådløse LAN
-
Kontrol 1 Kontroller, at maskinen er tændt.
-
Kontrol 2 Er Skift LAN (Change LAN) i LAN-indstillinger (LAN settings) under Enhedsindstillinger (Device settings) indstillet til LAN inaktiv (LAN inactive)?
-
Kontrol 3 Når maskinen er sluttet midlertidigt til computeren ved hjælp af et USB-kabel, skal du sørge for, at USB-kablet er korrekt tilsluttet.
Når du opsætter den trådløse LAN-forbindelse eller ændrer de trådløse LAN-indstillinger ved hjælp af IJ Network Tool via USB-forbindelse, skal du sikre dig, at maskinen er sluttet sikkert til computeren med et USB-kabel.
Tilslutning af Maskinen til computeren ved hjælp af et USB-kabel
-
Kontrol 4 Kontrollér, at maskinens installation er fuldført.
Hvis ikke, skal du udføre netværksopsætning igen i henhold til instruktionerne på vores websted.
-
Kontrol 5 Når der bruges IJ Network Tool, skal du klikke på Opdater (Update) for at søge efter maskinen igen.
-
Kontrol 6 Kontrollér, at netværksindstillingerne i maskinen er identiske med dem i den trådløse router.
Se brugervejledningen, der blev leveret med den trådløse router, eller kontakt producenten for at kontrollere indstillingerne for den trådløse router, og rediger derefter maskinens indstillinger.
-
Kontrol 7 Kontrollér, at signalet ikke blokeres.
Trådløs kommunikation mellem forskellige lokaler eller etager er generelt dårlig. Juster enhedernes placering.
-
Kontrol 8 Kontrollér, at maskinen ikke er placeret for langt væk fra den trådløse router.
Den trådløse router er placeret indendørs og inden for det effektive område for trådløs kommunikation. Placer maskinen inden for 50 m/164 ft. fra den trådløse router.
-
Kontrol 9 Kontrollér, at der ikke er nogen kilde med radiobølgeinterferens i nærheden.
Hvis en enhed (f.eks. en mikrobølgeovn), som bruger den samme båndvidde af frekvens som den trådløse station, er anbragt i nærheden, kan enheden forårsage interferens. Placer den trådløse station så langt væk fra kilden til interferens som muligt.
-
Kontrol 10 Kontrollér, at computerens netværksindstillinger er korrekte.
Kontrollér, at computeren kan kommunikere med den trådløse router via det trådløse LAN.
-
Kontrol 11 Kontrollér, at firewallen i sikkerhedssoftwaren er deaktiveret.
Hvis firewall-funktionen på dit sikkerhedsprogram er tændt, kan der vises en meddelelse med en advarsel om, at Canon-programmet gør et forsøg på at få adgang til netværket. Hvis advarselsmeddelelsen vises, indstilles sikkerhedsprogrammet til altid at give tilladelse til adgang.
Hvis der bruges programmer, som skifter netværksmiljø, skal du kontrollere deres indstillinger. Nogle programmer vil aktivere en firewall som standard.
-
Kontrol 12 Når du bruger en router, skal du slutte maskinen og computeren til LAN-siden (samme netværkssegment).
-
Kontrol 13 Når maskinen er sluttet til en AirPort-basestation via et LAN, skal du bruge alfanumeriske tegn til netværksnavnet (SSID).
Hvis problemet ikke afhjælpes, skal du udføre konfigurationen igen i henhold til instruktionerne på vores websted.