Papirkilder til ilægning af papir
Sidestørrelser og medietyper, der er kompatible med maskinen
Papiret kan lægges i to kilder: den øvre kassette 1 (A) og den nedre kassette 2 (B).
I den øvre kassette 1 (A) kan der lægges alle de papirformater, der er kompatible med denne maskine (almindeligt papir, fotopapir, konvolutter osv.).
I den nedre kassette 2 (B) kan der lægges almindeligt papir i formaterne A4, Letter og Legal.
Du kan lægge den samme størrelse almindeligt papir (A4, Letter og Legal) i begge kassetter og derefter indstille maskinen til automatisk at skifte papirkilden og føde papir fra den anden kassette, hvis en af kassetterne løber tør for papir.
Bemærk
-
Ved udskrivning skal du sørge for at vælge den korrekte sidestørrelse og medietype. Hvis du vælger den forkerte sidestørrelse og medietype, vil maskinen måske indføre papiret fra den forkerte papirkilde eller ikke udskrive med den korrekte udskriftskvalitet.
Detaljer om ilægning af papir i en kassette finder du herunder.
Justering af kassetten i henhold til papiret
Kassetten kan justeres til tre længder. Tryk ned på låsen (C) på kassetten for at forlænge kassetten.
D: Låst position til opbevaring af kassetten
Når denne maskine ikke skal bruges i en længere periode, eller den skal flyttes, skal du indstille den i position D. Kassetten passer til maskinens bredde. Der kan ikke ilægges papir, når den er i denne position.
E: Låst position til papir i A4- eller Letter-format eller mindre
Indstil kassetten i position E til papir i A4- eller Letter-format eller mindre. Kassetten rager ud af maskinen, men du kan dække den til ved at trække udbakken til papir ud. Indstil kassetten i denne position til normal brug.
F: Låst position til papir, der er større end A4- eller Letter-format
Indstil kassetten i position F for papir, som f.eks. Legal-format, der er større end A4-format. Når kassetten er indstillet i denne position og sættes i maskinen, kan du ikke dække den helt til ved at trække udbakken til papir ud. (Kassetten rager ud af maskinen.)
Ilægning af papir med udskriftssiden nedad
Hvis papiret har en udskriftsside (for- eller bagside), som f.eks. fotopapir, skal det ilægges med den hvide side (eller blanke side) nedad.