Gå til hovedtekst

Der opstod en fejl under opsætning af Wi-Fi

  1. Kontrol 1 Kontrollér placeringen af den trådløse router

    Kontrollér, at printeren ikke er placeret langt fra den trådløse router.

    Printeren kan stilles indendørs inden for 50 m (164 fod) fra den trådløse router. Sørg for, at printerens afstand til den trådløse router, der skal bruges, ikke er for stor.

    Placer printeren og den trådløse router, så der ikke er nogen forhindringer imellem dem. Trådløs kommunikation mellem forskellige lokaler eller etager er generelt dårlig. Trådløs kommunikation kan blive hindret af byggematerialer, som indeholder metal eller beton. Hvis printeren ikke kan kommunikere med computeren via et Wi-Fi på grund af en væg, skal du placere printeren og computeren i samme rum.

    Og hvis der er en enhed i nærheden, som f.eks. en mikrobølgeovn, der udsender radiobølger af samme frekvensbåndbredde som den trådløse router, kan den forårsage interferens. Placer den trådløse enhed så langt væk fra kilderne til interferens som muligt.

  2. Kontrol 2 Kontrollér indstillinger for trådløs router

    Printeren og den trådløse router skal være tilsluttet ved hjælp af 2,4 GHz båndbredde. Sørg for, at den trådløse router for printerens destination er konfigureret til at bruge 2,4 GHz båndbredde.

    Bemærk

    • Nogle trådløse routere skelner netværksnavne (SSID'er) ved hjælp af det sidste alfanumeriske tegn i henhold til deres båndbredde (2,4 GHz eller 5 GHz) eller formål (til computer eller spillemaskiner).

    Hvis du vil tjekke netværksnavnet (SSID) for den trådløse router, som printeren er tilsluttet, skal du få det vist ved hjælp af kontrolpaneletprinteren eller udskrive oplysningerne om netværksindstillinger for printeren.

    Du kan finde flere oplysninger i brugervejledningen, der fulgte med den trådløse router, eller du kan kontakte producenten.

    Hvis du bruger en krypteringsnøgle, skal du angive den for det netværksnavn (SSID), du bruger.

    Du kan finde yderligere oplysninger i Indstilling af en krypteringsnøgle.

    Bemærk

    Hvis ovennævnte tiltag ikke løser problemet, skal du sørge for, at DHCP for den trådløse router er aktiveret.