Ilægning af papir i kassetten
Du kan ilægge almindeligt papir i A4, B5, A5 eller Letter-størrelse i kassetten.
Bemærk
-
Sørg for at lægge almindeligt papir i kassetten.
-
Du kan bruge almindeligt kopipapir eller Canon Red Label Superior WOP111/Canon Océ Office Colour Paper SAT213.
Du kan se flere oplysninger om størrelse og vægt på det papir, der kan bruges til printeren, i Understøttede medietyper.
-
Klargør papir.
Tilret papirets kanter. Glat papiret ud, hvis det er bøjet.
Bemærk
- Ret papirets kanter ind, før du lægger det i. Hvis papiret lægges i uden at rette kanterne ind, kan det medføre papirstop.
-
Hvis papiret er bøjet, skal du holde papiret i de bøjede hjørner over for hinanden og bøje det forsigtigt i den modsatte retning, indtil det er helt fladt.
Se Er papiret krøllet? for at få oplysninger om, hvordan du glatter krøllet papir.
-
Træk kassetten (A) ud af printeren.
-
Tag kassettedækslet (B) af.
-
Skub papirstyret (C) forrest og (D) til højre for at åbne papirstyrene.
-
Ilæg papirstakken MED UDSKRIFTSSIDEN NEDAD, og placer den midt i kassetten.
Vigtigt
-
Ilæg altid papir i stående retning (E). Hvis papiret ilægges i liggende retning (F), kan det medføre papirstop.
Bemærk
-
Juster papirstakken i forhold til kanten af kassetten som vist i figuren nedenfor.
Hvis papirstakken er i kontakt med fremspringet (G), fremføres papiret muligvis ikke korrekt.
-
Hvis du vil lægge papir i A4- eller Letter-format i kassetten, skal du trykke låsen (H) på kassetten ned og derefter forlænge kassetten.
-
-
Juster papirstyret (I) forrest med papirstakken.
Juster papirstyret (I) i forhold til det sted, hvor det klikker på plads.
-
Skub højre papirstyr (J) for at justere styrene til højre og venstre med begge sider af papirstakken.
Skub ikke papirstyrene for hårdt imod papiret. Ellers bliver papiret måske ikke fremført korrekt.
Bemærk
- Læg ikke mere papir i end til mærket for maksimal kapacitet (K).
- Hold papirstakkens højde under indikatorerne (L) på papirstyrene.
-
Monter kassettedækslet, og sæt derefter kassetten i printeren igen.
Skub kassetten helt ind i printeren.
Når du har sat kassetten i printeren, vises skærmbilledet til registrering af papiroplysninger for kassetten på den berøringsfølsomme skærm.
-
Vælg størrelse og type på det papir, der er lagt i kassetten, under Sidestør. (Page size), og vælg derefter Registrer (Register).
-
Åbn kontrolpanelet (M), og træk derefter udbakken til papir (N) og støtten til udbakken (O) ud, og åbn forlængeren til udbakken (P).
Sørg for at åbne kontrolpanelet, før der udskrives. Hvis kontrolpanelet er lukket, starter printeren ikke udskrivning.
Bemærk
- Ved udskrivning skal du vælge størrelse på og type af det ilagte papir i skærmbilledet med udskriftsindstillinger i kontrolpanelet eller printerdriveren.