Gå til hovedtekst

Kan ikke finde printer ved brug af Wi-Fi

Sørg først for, at printeren er tændt. Dernæst skal du tjekke, at du kan se websider på internettet med din computer. Når disse to ting er bekræftet, skal du bruge IJ Network Device Setup Utility til at diagnosticere og reparere netværkets status.

Vælg linket nedenfor for at hente og installere IJ Network Device Setup Utility.

Se nedenfor for at starte IJ Network Device Setup Utility.

Hvis problemet stadig ikke er løst efter diagnosticering og reparation med IJ Network Device Setup Utility, skal du tjekke følgende elementer.

  1. Kontrol 1 Tjek ikonet LCD-skærmen.

    Du kan få vist ikonet ved at trykke på knappen OK.

    Hvis ikonet ikke vises, skal du vælge Enhedsindstillinger (Device settings) > LAN-indstillinger (LAN settings) > Wi-Fi > Avanceret tilstand (Advanced mode) fra opsætningsmenuen og derefter vælge Aktiver (Enable).

    Hvis ikonet vises, skal du se følgende kontrolpunkt for at tjekke, om printeropsætningen er fuldført, eller om forbindelsesindstillingerne for den trådløse router er korrekte.

  2. Kontrol 2 Kontroller, at printerens opsætning er fuldført på computeren.

    Hvis ikke, skal du klikke her og udføre opsætningen.

  3. Kontrol 3 Sørg for, at netværksindstillingerne for printeren og den trådløse router stemmer overens.

    Sørg for, at netværksindstillingerne for printeren (f.eks. netværksnavn (SSID) eller netværksnøgle (adgangskode)) er identiske med dem for den trådløse router.

    Se brugervejledningen, der blev leveret med den trådløse router, eller kontakt producenten for at kontrollere den trådløse routers indstillinger.

    Bemærk

    • Du kan bruge frekvensbåndet på 2,4 GHz til at oprette forbindelse til en trådløs router. Det netværksnavn (SSID), der er angivet for printeren, skal svare til det for frekvensbåndet på 2,4 GHz for den trådløse router.

    Hvis du vil tjekke det netværksnavn (SSID), der er angivet for printeren, skal du få det vist ved hjælp af kontrolpaneletprinteren eller udskrive oplysningerne om netværksindstillinger for printeren.

  4. Kontrol 4 Kontrollér, at printeren ikke er placeret alt for langt fra den trådløse router.

    Hvis afstanden mellem printeren og den trådløse router er for stor, bliver den trådløse kommunikation dårlig. Placer printeren og den trådløse router tæt på hinanden.

  5. Kontrol 5 Sørg for, at det trådløse signal er stærkt. Overvåg signalstyrke, og flyt om nødvendigt printeren og den trådløse router.

    Placer printeren og den trådløse router, så der ikke er nogen forhindringer imellem dem. Trådløs kommunikation mellem forskellige lokaler eller etager er generelt dårlig. Trådløs kommunikation kan blive hindret af byggematerialer, som indeholder metal eller beton. Hvis printeren ikke kan kommunikere med computeren via et Wi-Fi på grund af en væg, skal du placere printeren og computeren i samme rum.

    Og hvis der er en enhed i nærheden, som f.eks. en mikrobølgeovn, der udsender radiobølger af samme frekvensbåndbredde som den trådløse router, kan den forårsage interferens. Placer den trådløse enhed så langt væk fra kilderne til interferens som muligt.

    Tjek signalstyrken på LCD-skærmen.

  6. Kontrol 6 Sørg for, at Aktiver tovejsunderstøttelse (Enable bidirectional support) er valgt i arket Porte (Ports) i dialogboksen Printeregenskaber (Printer properties). (Windows)

    Hvis ikke, skal du vælge denne indstilling for at aktivere tovejsunderstøttelse.

  7. Kontrol 7 Sørg for, at sikkerhedsprogrammets firewall er slået fra.

    Hvis dit sikkerhedsprograms firewall er aktiveret, vises der muligvis en meddelelse, der advarer dig om, at Canon-programmet forsøger at få adgang til netværket. Hvis denne advarselsmeddelelse vises, skal du indstille sikkerhedsprogrammet til altid at tillade adgang.

    Hvis du bruger programmer, som skifter mellem netværksmiljø, skal du kontrollere deres indstillinger. Nogle programmer bruger en firewall som standard.

  8. Kontrol 8 Hvis printeren er tilsluttet en AirPort-basestation via LAN, skal du sørge for at bruge alfanumeriske tegn til netværksnavnet (SSID). (macOS)

Hvis problemet ikke er løst, skal du klikke her og udføre opsætningen igen.