Rensning af papirfødningsruller
Hvis papirfødningsrullen er snavset, eller hvis der sidder papirsmuld på den, fremføres papiret muligvis ikke korrekt.
I så fald skal du rense papirfødningsrullen. Rensning af papirfødningsrullen medfører slitage af rullen og bør kun udføres, når det er nødvendigt.
Du skal forberede: tre ark papir i A4- eller Letter-størrelse
-
Tryk på knappen OK.
-
Vælg Vedligeholdelse (Maintenance).
-
Vælg Rensning af printerruller (Roller cleaning).
Skærmbilledet til bekræftelse vises.
-
Vælg Ja (Yes).
-
Vælg Bagerste bakke (Rear tray) eller Kassette (Cassette) for at rense papirfødningsrullen.
-
Følg meddelelsen for at fjerne evt. papir fra papirkilden.
Hvis du renser papirfødningsrullen for kassetten, skal du fjerne eventuelt papir fra kassetten og derefter skubbe den tilbage.
-
Tryk på knappen OK.
Papirfødningsrullen drejer, mens den renses uden papir.
-
Kontrollér, at papirfødningsrullen er holdt op med at dreje rundt, og ilæg derefter de tre ark almindeligt papir i A4- eller Letter-format som angivet i meddelelsen.
-
Tryk på knappen OK.
Printeren begynder rensningen. Rensningen er fuldført, når papiret skubbes ud.
-
Når meddelelsen om fuldførelse vises, skal du vælge OK.
Hvis problemet stadig ikke er løst efter rensning af papirfødningsrullen, skal du kontakte det nærmeste Canon-servicecenter for at bede om en reparation.