Gå til hovedtekst

Ilægning af almindeligt papir/fotopapir

Du kan ilægge almindeligt papir eller fotopapir.

Se videoen

Vigtigt

  • Hvis du klipper almindeligt papir i en størrelse på 13 x 18 cm (5 x 7 tommer) eller mindre for at udføre en testudskrivning, kan det medføre papirstop.

Bemærk

  • Det anbefales at bruge originalt fotopapir fra Canon ved udskrivning af fotos. Du kan finde oplysninger om originalt papir fra Canon i Understøttede medietyper.

  • Du kan bruge almindeligt kopipapir eller Canon Red Label Superior WOP111/Canon Océ Office Colour Paper SAT213.

    Du kan se oplysninger om størrelse og vægt på det papir, der kan bruges til printeren, i Understøttede medietyper.

  1. Klargør papir.

    Tilret papirets kanter. Glat papiret ud, hvis det er bøjet.

    Bemærk

    • Ret papirets kanter ind, før du lægger det i. Hvis papiret lægges i uden at rette kanterne ind, kan det medføre papirstop.

    • Hvis papiret er bøjet, skal du holde papiret i de bøjede hjørner over for hinanden og bøje det forsigtigt i den modsatte retning, indtil det er helt fladt.

      Yderligere oplysninger om, hvordan du glatter krøllet papir, finder du i Kontrol 3 i Papir er tilsmudset / Udskriftens overflade er ridset.

  2. Åbn papirstøtten (A).

  3. Træk udbakken til papir (B) og forlængeren til udbakken (C) ud.

  4. Åbn papirstyr (D).

  5. Ilæg papir lodret i højre side af den bagerste bakke med UDSKRIFTSSIDEN OPAD.

  6. Juster papirstyret i forhold til papirets venstre side.

    Skub ikke papirstyret for hårdt imod papiret. Ellers bliver papiret måske ikke fremført korrekt.

    Vigtigt

    • Ilæg altid papir i stående retning (E). Hvis papiret ilægges i liggende retning (F), kan det medføre papirstop.

    Bemærk

    • Læg ikke mere papir i end til mærket for maksimal kapacitet (G).

    Efter ilægning af papir i den bagerste bakke blinker papirstatus og den aktuelle papirstørrelsen på LCD-displayet.

  7. Tryk på knappen Valg af papir (Paper Select) (H) for at vælge en papirstørrelse i henhold til det papir, der er lagt i den bagerste bakke , og tryk på knappen OK (I).

Bemærk

  • Der findes forskellige typer papir, såsom papir med en særlig belægning på overfladen, til udskrivning af fotos med optimal kvalitet, og papir, der egner sig til dokumenter. Hver medietype har forskellige forhåndsindstillinger (hvordan blæk bruges og sprøjtes, afstand fra dyser osv.), der giver dig mulighed for at udskrive den pågældende type med den optimale billedkvalitet. Forkerte papirindstillinger kan medføre ringe farvekvalitet på udskrivningen eller ridser på den udskrevne overflade. Hvis du kan se sløring eller ujævne farver, skal du forøge indstillingen for udskriftskvalitet og prøve at udskrive igen.

  • For at forhindre forkert udskrivning har denne printer en funktion, der registrerer, om den angivne størrelse for det papir, der er lagt i den bagerste bakke, stemmer overens med papirindstillingerne. Inden udskrivning skal du foretage papirindstillinger i henhold til papirindstillingen for den bagerste bakke. Når denne funktion er aktiveret, vises der en fejlkode for at forhindre forkert udskrivning, hvis disse indstillinger ikke stemmer overens. Når denne fejlkode vises, skal papirindstillingerne kontrolleres og rettes.