Gå til hovedtekst

Rensning af papirfødningsruller

Støvede eller snavsede papirfødningsruller kan medføre ukorrekt fremføring.

I så fald skal du rense papirfødningsrullerne. Men da rensning medfører slitage af rullen, bør du kun udføre rensning, når det er nødvendigt.

Du skal bruge: tre ark almindeligt papir i A4- eller Letter-størrelse

  1. Sørg for, at maskinen er tændt.

  2. Vælg Opsætning (Setup) på skærmbilledet HJEM, og tryk derefter på knappen OK.

    Skærmbilledet Opsætningsmenu vises.

  3. Vælg Vedligeholdelse (Maintenance), og tryk derefter på knappen OK.

    Skærmbilledet Vedligeholdelse (Maintenance) vises.

  4. Vælg Rensning af printerruller (Roller cleaning), og tryk derefter på knappen OK.

    Et skærmbillede til bekræftelse vises.

  5. Vælg Ja (Yes), og tryk derefter på knappen OK.

  6. Følg instruktionerne for at fjerne evt. papir fra kassetten.

  7. Tryk på knappen OK.

    Papirfødningsrullerne drejer, mens de renses uden papir.

  8. Når du har kontrolleret, at papirfødningsrullerne er holdt op med at dreje rundt, skal du følge instruktionerne for ilægning af tre ark almindeligt papir i A4- eller Letter-størrelse i kassetten.

    Vigtigt

    • Skærmbilledet til registrering af sidestørrelse og medietype vises ikke under nogen af de handlinger, der er tilgængelige på skærmbilledet Vedligeholdelse (Maintenance). Derfor udføres udskrivning alligevel, selv om der er ilagt andet papir end almindeligt papir i A4- eller Letter-størrelse.
  9. Træk forlængeren til udbakken ud, og åbn støtten til udbakken.

  10. Tryk på knappen OK.

    Rensning begynder igen. Når papiret skubbes ud, er rensningen færdig.

  11. Tryk på knappen OK, når der vises en meddelelse om, at rensning er færdig.

Hvis rensning af papirfødningsrullerne ikke løser problemet, skal du kontakte servicecenteret.