Gå til hovedtekst

Rensning af papirfødningsruller

Hvis papirfødningsrullen er snavset, eller hvis der sidder papirsmuld på den, fremføres papiret muligvis ikke korrekt.

I så fald skal du rense papirfødningsrullen. Rensning af papirfødningsrullen medfører slitage af rullen og bør kun udføres, når det er nødvendigt.

Du skal forberede: tre ark papir i A4- eller Letter-størrelse

  1. Kontroller, at maskinen er tændt.

  2. Fjern eventuelt papir fra den bagerste bakke.

  3. Tryk på knappen Opsætning (Setup), brug knappen Venstre Højre til at vælge Vedligeholdelse (Maintenance), og tryk derefter på knappen OK.

  4. Brug knappen Venstre Højre til at vælge Rens. af printerrul. (Roller cleaning), og tryk derefter på knappen OK.

    Papirfødningsrullen drejer, mens den renses.

  5. Kontroller, at papirfødningsrullen holder op med at rotere, og læg 3 ark almindeligt papir i A4- eller Letter-format i den bagerste bakke.

    Når der er lagt papir i den bagerste bakke, vises skærmbilledet til registrering af papiroplysninger på LCD-skærmen. Vælg A4 eller Letter under Str.: (Size:) og Almindeligt papir (Plain paper) under Type : (Type:), og tryk derefter på knappen OK.

  6. Træk udbakken til papir ud, og åbn forlængeren til udbakken.

  7. Sørg for, at Rens. af printerrul. (Roller cleaning) er valgt, og tryk på knappen OK.

    Printeren begynder rensningen. Rensningen er fuldført, når papiret skubbes ud.

Hvis problemet stadig ikke er løst efter rensning af papirfødningsrullen, skal du kontakte servicecenteret.