Gå til hovedtekst

Rengøring af ADF (automatisk dokumentføder)

Sørg for at bruge en blød, ren, fnugfri og tør klud til at rengøre ADF (Automatisk dokumentføder).

Vigtigt

  • Kontrollér, at der er slukket for strømmen, og strømkablet er trukket ud, inden printeren rengøres.

    • Der må ikke slukkes for strømforsyningen, mens printeren sender eller modtager en fax, eller når der er uafsendte faxer i printerens hukommelse. Sørg for, at printeren har afsluttet afsendelsen eller modtagelsen af alle faxer, før strømledningen trækkes ud.
    • Printeren kan ikke sende eller modtage faxer, når strømmen er slået fra.
    • Hvis strømledningen tages ud, nulstilles dato/klokkeslæt, og alle dokumenter, der er gemt i printerens hukommelse, mistes. Send eller udskriv et nødvendigt dokument, inden du tager stikket ud.
  • Brug ikke papirservietter, papirhåndklæder, klude med grov struktur eller lignende materialer ved rensning, da det kan ridse overfladen. Papirstøv eller fine tråde kan sætte sig fast inden i printeren og forårsage problemer, som f.eks. et blokeret printhoved og dårlige udskriftsresultater.
  • Brug aldrig flygtige væsker, som f.eks. fortynder, benzen, acetone eller andre kemiske rensemidler, til at rengøre printeren med, da det kan medføre en driftsfejl eller beskadige overfladen på printeren.
  1. Åbn dokumentdækslet.

  2. Åbn dækslet til dokumentføderen.

  3. Brug den rene klud til at tørre eventuelt papirstøv af indersiden af dækslet til dokumentføderen (A).

  4. Tør glasset på ADF'en (B) og den indvendige side af dækslet til dokumentføderen (hvidt område) (C) forsigtigt af.

    Sørg for, at der ikke efterlades restmaterialer, især på glassets overflade.

    Vigtigt

    • Hvis fremmedlegemer, såsom lim, blæk eller rettelak, sætter sig fast på glaspladen på ADF'en (B), som vist i figuren ovenfor, vil der være sorte striber på det indscannede billede. I dette tilfælde skal snavset aftørres forsigtigt.
  5. Luk efter aftørringen dækslet til dokumentføderen ved at trykke på det, indtil det går på plads med et klik.

  6. Luk forsigtigt dokumentdækslet.