Gå til hovedtekst

Kontrolpanel

* Alle lamper på kontrolpanelet er tændt i figuren herunder af forklarende årsager.

(1) Knappen TIL (ON)

Tænder og slukker for strømmen.

(2) TIL (ON)-lampen
Lyser efter at have blinket, når strømmen tændes.

Bemærk

  • Du kan kontrollere maskinens status ved hjælp af TIL (ON)- og Alarm-lamperne.

    • Lampen TIL (ON) er slukket: Maskinen er slukket.
    • Lampen TIL (ON) lyser: Maskinen er klar til at udskrive.
    • Lampen TIL (ON) blinker: Maskinen gør klar til at udskrive, eller udskrivning er i gang.
    • Lampen Alarm blinker: Der er opstået en fejl, og maskinen er ikke klar til at udskrive.
    • Lampen TIL (ON) blinker, og lampen Alarm blinker skiftevis: Der er måske indtruffet en fejl, som kræver, at du kontakter servicecentret.
(3) Knappen Wi-Fi
Hold knappen nede for automatisk at konfigurere den trådløse LAN-forbindelse.
(4) Wi-Fi-indikator

Lyser eller blinker for at angive statussen for trådløst LAN.

Lyser:
Trådløs LAN-forbindelse er aktiveret.
Blinker:
Udskriver eller scanner over trådløst LAN. Blinker også under konfiguration af den trådløse LAN-forbindelse.
(5) Alarm-indikator
Tændes eller blinker, når der opstår en fejl. Når du udfører vedligeholdelse af maskinen eller maskinens indstillinger, kan der vælges indstillinger i henhold til antallet af blink.
(6) Lampen Blæk (Ink)
Lyser eller blinker, når der ikke er mere sort blæk eller farveblæk.
(7) Stop-knap

Annullerer handlingen, når en udskrivning, en kopiering eller en scanning er i gang.

Hvis du holder knappen nede, kan du vælge vedligeholdelses- eller maskinindstillinger.

(8) Sort (Black)-knap*
Starter kopiering i sort-hvid. Du kan også trykke på denne knap for at afslutte dit valg af indstilling.
(9) Farve (Color)-knap*
Starter farvekopiering. Du kan også trykke på denne knap for at afslutte dit valg af indstilling.

* I programmer eller vejledninger kaldes knapperne Farve (Color) og Sort (Black) under ét for knappen "Start" eller "OK".