Rensning af papirfødningsruller
Hvis papirfødningsrullen er snavset, eller hvis der sidder papirsmuld på den, fremføres papiret muligvis ikke korrekt.
I så fald skal du rense papirfødningsrullen.
Du skal forberede: tre ark papir i A4- eller Letter-størrelse
-
Fjern eventuelt papir fra den bagerste bakke.
-
Tryk på knappen Opsætning (Setup), brug knappen til at vælge Vedligeholdelse (Maintenance), og tryk på knappen OK.
-
Rens papirfødningsrullerne uden papir.
Brug knappen til at vælge Rens. af printerrul. (Roller Cleaning), og tryk på knappen OK.
Papirfødningsrullen drejer, mens den renses uden papir.
-
Rens papirfødningsrullerne med papir.
-
Sørg for, at papirfødningsrullerne er holdt op med at rotere, og læg derefter tre ark almindeligt papir i A4- eller Letter-format i den bagerste bakke.
-
Tryk på knappen OK.
Printeren begynder rensningen. Rensningen er fuldført, når papiret skubbes ud.
-
Hvis problemet stadig ikke er løst, efter du har fulgt fremgangsmåden ovenfor, skal du udføre handlingen nedenfor.
-
Sluk for strømmen, og træk derefter stikket ud.
-
Roter de papirfødningsruller (A), der er placeret inde i den bagerste bakke mere end to omgange, og tør dem af med en fugtet og grundigt opvredet klud.
Rør ikke papirfødningsrullerne med fingrene. Papirfødningsfunktionen kan blive forringet.
-
Tænd for strømmen, og rens derefter papirfødningsrullerne igen.
Hvis problemet stadig ikke er løst efter rensning af papirfødningsrullen, skal du kontakte det nærmeste Canon-servicecenter for at bede om en reparation.