Der sidder papir fast inde i Printer
Hvis det fastklemte papir går itu, og du ikke kan fjerne papiret fra udgangen til udbakken, eller hvis det fastklemte papir sidder fast inde i printeren, skal du fjerne papiret ved at følge instruktionerne nedenfor.
Bemærk
- Hvis papiret sidder fast under udskrivning, og du er nødt til at slukke for printeren for at fjerne det, skal du trykke på Stop-knappen for at standse udskrivningen, før du slukker for printeren.
-
Sluk for printeren, og tag stikket ud.
-
Åbn scanningsenheden/dækslet.
Vigtigt
-
Rør ikke den hvide rem (A).
Hvis du pletter eller ridser denne ved at berøre den med papir eller din hånd, kan det beskadige printeren.
-
-
Kontroller, om det fastklemte papir befinder sig under FINE-patronholder.
Hvis det fastklemte papir befinder sig under FINE-patronholderen, skal du flytte FINE-patronholderen helt til højre eller venstre, alt efter hvad der gør det nemmest at fjerne papiret.
Når du flytter FINE-patronholderen, skal du holde på det øverste af FINE-patronholderen og langsomt lade den glide helt til højre eller venstre.
-
Tag godt fat om det fastklemte papir med begge hænder.
Hvis papiret er rullet op, skal du trække det ud.
-
Træk papiret langsomt ud, så det ikke rives itu.
Træk papiret ud i en vinkel på ca. 45 grader.
-
Sørg for, at alt fastklemt papir er fjernet.
Hvis papiret rives i stykker, når du trækker det ud, kan der stadig sidde en rest papir i printeren. Kontroller følgende, og fjern eventuelt papir, der stadig sidder fast.
- Er der stadig papir under FINE-patronholderen?
- Er der nogen små stykker papir tilbage i printeren?
- Er der stadig papir i de tomme rum (B) til venstre og højre i printeren?
-
Luk scanningsenheden/dækslet.
Alle job i udskriftskøen bliver annulleret. Udskriv igen.
Bemærk
- Når du lægger papir i igen, skal du sørge for at bruge egnet papir til udskrivning og ilægge det korrekt. Hvis der vises en meddelelse om papirstop på LCD-displayet eller på din computerskærm, når du genoptager udskrivning efter fjernelse af alt det fastklemte papir, kan det være, at der stadig sidder lidt papir fast inde i printeren. Kontrollér printeren igen for eventuelle resterende papirstykker.
Hvis ovenstående tiltag ikke løser problemet, skal du kontakte dit nærmeste Canon-servicecenter og bede om en reparation.